Forside

Dagens program i Løgstør BIOSe kommende dages program »

Far til fire - på toppen

Plakat for filmen Far til fire - på toppen

Far til Fire på Toppen har fået et helt nyt cast med Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen i spidsen, som henholdsvis Far og Onkel Anders. Samtidig er hovedpersonerne blevet opdaterede og den til tider actionfyldte handling flyttet til en forrygende nationalpark i Norge.
Alle er bange for noget. Også Far. Han lider nemlig forfærdeligt af højdeskræk. Og for at han ikke skal takke nej til et nyt arbejde på 27 etage, der ellers vil kunne redde familien fra at skulle flytte til en anden del af landet, beslutter familien sig for at tage til Norge og få kureret hans højdeskræk. Men snart viser det sig, at Fars højdeskræk ikke er det eneste de kæmper imod.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:27
Instruktør: Martin Miehe-Renard
Skuespillere: Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, Anne Sofie Espersen, Coco Hjardemaal, Elton Rokahaim Møller, Laura Lavigne Bie-Olsen, Mingus Hellemann Hassing, Yrsa Bjarup Riis
Censur: Tilladt for alle

Vaiana

Plakat for filmen Vaiana - 3D - Med dansk tale

For tretusind år siden krydsede verdens bedste sømænd det enorme Stillehav og opdagede de mange forskellige øer i Oceanien. Men for tusind år siden stoppede disse opdagelsesrejser og ingen ved hvorfor.
Nu kommer Walt Disney Animation Studios’ ”Vaiana”, et medrivende eventyr om den dristige teenager, der sejler ud på en udfordrende mission for at bevise sit værd som navigatør og for at fuldføre sine forfædres søgen. På sin rejse møder Vaiana Maui, der engang var en mægtig halvgud og sammen trodser de umulige odds i deres møde med enorme og skræmmende skabninger på det åbne hav.
Vaiana er instrueret af makkerparret Ron Clements og John Musker (”Den Lille Havfrue”, ”Aladdin”, ”Prinsessen og Frøen”) og produceret af Osnat Shurer.
Kilde: Walt Disney Company

Længde: 1:43
Instruktør: Ron Clements, John Musker
Skuespillere: Kaya Brüel, Kasper Leisner, Grethe Mogensen, Clara Rugaard-Larsen, Stig Rossen
Censur: Frarådes under 7 år

Underverden

Plakat for filmen Underverden

Zaid (Dar Salim) nyder tilværelsen som succesrig hjertekirurg med dyr lejlighed og gravid kæreste. En aften får han besøg af sin lillebror Yasin, der desperat beder om penge, men afvises blankt i døren. Kort efter bliver Yasin fundet, gennembanket til døde, og Zaid overvældes af skyldfølelse. Sorg afløses af vrede, og snart bliver Zaid besat af at finde den skruppelløse gerningsmand. Som retfærdighedssøgende, maskeret hævner bevæger han sig ned i Københavns kriminelle underverden, og ved at se sine egne skyggesider i øjnene, tvinges han frem mod det ultimative, uundgåelige valg, der kan ændre hele hans verden…
Kilde: Scanbox

Længde: 1:49
Instruktør: Fenar Ahmad
Skuespillere: Dar Salim, Ali Sivandi, Dulfi Al-Jabouri, Stine Christensen
Censur: Tilladt over 15 år