Bliv medlem

Det er takket være en stor indsats fra frivillige kræfter, at Løgstør kan bryste sig af at have sin egen biograf. Og det er bestemt ikke en hvilken som helst biograf. Løgstør BIO er en af verdens ældste biograf i virke på samme adresse, da den ikke har skiftet lokaler siden åbningen i 1907. Selvom Løgstør BIO er en af Danmarks ældste biografer, følger vi med tiden. Løgstør BIO har selvfølgelig topmoderne 3D-ustyr og filmprogrammet byder på den ene Danmarkspremiere efter den anden. 

Løgstør BIO er, af FAFIF (Foreningen af filmudlejere), blevet kåret som “Årets foreningsbiograf i Danmark 2012“. Det er de mange frivillige naturligvis meget stolte og glade for. 

For 120 kr. om året kan du blive personligt medlem af Løgstør BIOs Venner og for 200kr. køber du et hustandsmedlemsskab.
Ud over, at du derved er medvirkende til at Løgstør fortsat har en biograf, bliver du tilbudt at se kvalitetsfilm til ½ pris. Fire-fem gange om året er der “Pletskud“ på programmet. Det er “smalle“ film der ikke har den store publikumstilstrømning, men som er filmperler af høj kvalitet, som vi gerne vil tilbyde vores publikum. 
Der ud over er der altid kaffe på kanden til medlemmer der kommer i biografen. 

Personligt medlemskab kan tegnes ved at indbetale 120 kr. eller 200kr. til Spar Nord, Løgstør - Reg.nr. 9101 Kontonr. 4563271952